FORLÆNGET RETURRET: ORDRER FRA 20-11-2024 KAN RETURNERES INDTIL 05-01-2025.
Brug koderne BlackFriday40, BlackFriday35, BlackFriday30 til udvalgte kollektioner.

7 + 5 grunde til at dine planter visner og dør (og hvordan du kan redde dem)

Af SQUARELY Team den February 18, 2024

Selv sunde planter kan pludselig visne og dø. Nogen gange kan man tænke, om planterne bare elsker at dø - især, når du er ny inden for det der med at holde planter indendørs.

Husplante i solen

Er du en af dem, der mener at have en særlig evne til at slå dine planter ihjel?

Den gode nyhed er, at der findes en simpel og nem løsning, der kan spare dig tid og penge (på at købe nye planter). Så nu er tiden inde til at lære af dine fejl og finde ud af, hvorfor dine planter dør.

Tro det eller lad være, men de fleste plantearter er ret forudsigelige, og der er en række almindelige årsager til, at planterne dør. Her er de 7 mest almindelige (og 5 mere avancerede) grunde til, at dine stueplanter dør. Selvfølgelig har vi også gode forslag til, hvordan du redder dem.


1: For meget vand

Planter skal jo have vand, så overvanding kan virke umuligt. Men det er dog en af de mest almindelige fejl, planteejere begår. Kun meget få plantearter kan klare daglig vanding, når de står i en almindelig potte, og af den grund bør du aldrig vande dine planter, før de har brug for det.

I stedet for hele tiden at vande planterne, så se efter tegn på at de rent faktisk er tørstige - det kan f.eks. være at bladene begynder at hænge og bliver slappe. Det er et tegn på, at planten har brug for vand. Det gode, gamle råd om at lade jorden tørre ud mellem vandingerne kan også være en god tommelfingerregel - og sørg altid for at fjerne overskydende vand.


2: For lidt vand

Man glemmer nemt at vande planterne regelmæssigt - især om sommeren, hvor planterne har mest brug for det på grund af varme og vækst. Hold som nævnt øje med slappe eller visnende blade, eller sørg for at have en plan for vanding i din dagligdag. En anden løsning på at sikre at planterne får vand, er at bruge plantekasser (eller urtepotter) med et selvvandingssystem.

Vanding af plante i selvvandende beholder

SQUARELY COPENHAGEN har et effektivt, skjult system til selvvanding integreret i de fleste af deres plantekasser. Systemet regulerer vandingen gennem en kapillærmåtte, og din plante vil kun drikke det vand, den har brug for. Systemet vil få dine planter til at trives og blomstre med en minimal indsats fra dig - selv når du er på ferie.


3: Glemt at omplante

Det kan være frustrerende at se din elskede plante visne hen uden nogen særlig grund efter et par år. Det skyldes ofte manglende omplantning, da der ikke længere er næring i jorden.

De fleste planter vokser ud af deres potter inden for et til to år, og ofte kan du se rødder vokse ud af drænhullerne. Vær opmærksom på at holde øje med rødderne på planterne. Hvis du får en mistanke om, at en plante skal plantes om, så tag den ud af plantekassen eller urtepotten og tjek jord og rødder.

På den måde får du en god idé om røddernes sundhedstilstand og om det er blevet tid til at flytte planten over i en større plantekasse. Husk dog, at du aldrig skal flytte en plante der blomstrer.

Selvvandende plantekasse


4: Ekstreme temperaturer

Dine planter er som du er. De kan lide den samme temperatur som du kan, og hvis du har det godt og behageligt, har planterne det også. Hvis din plante er placeret tæt på et vindue, skal du være opmærksom på, at vejret udenfor vil påvirke plantens liv.

Pas på træk fra vinduer, da årstiderne skifter fra at være meget varmt om sommeren til at det er koldt om vinteren. Det vil påvirke din plante. Derudover kan aircondition eller en radiator udtørre de fleste planter - så vær opmærksom på, om du måske skal bruge en forstøver, så luftfugtigheden øges.


5: Insekter

Hvis dine planter dør, så vær opmærksom på tegn på insekter under bladene eller i jorden. De skadelige insekter kommer ofte ind i dit hjem fra andre planter, der har været udenfor, eller som du lige har købt.

Nogle af de mest almindelige skadelige insekter for dine indendørs planter er svirrefluer, bladlus, spindemider og hvide fluer - og de kan være svære at få øje på. Hvis du ikke behandler planten, kan insekterne beskadige og i værste fald dræbe din plante.

Den bedste måde at afhjælpe problemet er ved at gøre noget hurtigt. Sørg først for at isolere planten, så insekterne ikke spreder sig til andre planter. Derefter følg denne vejledning om, hvordan du får kontrol over insekterne.


6: Dårlig dræning

Dårlig dræning er tæt forbundet med problemet med overvanding, og det kan være svært at skelne imellem de to årsager. Ikke desto mindre er potter med dårlig dræning en af de mest almindelige årsager til, at planter dør.

Selvom jorden er tør i toppen, kan potter uden dræn nemt have vand stående i bunden, hvilket resulterer i rodrot (planternes rødder rådner). Jo bedre dræning, desto færre fejl kan du lave med hyppigheden af din vanding. Kort sagt vil din plante være meget mere tilgivende og have lettere ved at vokse.

Bred selvvandende plantekasse


7: Gødningsproblemer

Stueplanter har brug for et solidt fundament for at kunne trives. Når planter vokser, vil de fra tid til anden få brug for gødning for sikre en overordnet sundhed gennem de nødvendige næringsstoffer. De får hydrogen, kulstof og oxygen fra vand og luft, men de har stadig brug for kalium, nitrogen og fosfor for at sikre vækst, sundhed og blomstring.

Alle planter har forskellige behov, men de fleste planter har godt af regelmæssig gødskning i den aktive vækstperiode i foråret og om sommeren. For at forhindre under- og overgødning skal du altid forsøge at følge den anbefalede dosis på vejledningen og for den specifikke plante.

Lad os nu se på nogle af de mere avancerede årsager til, at dine planter visner og dør - og hvordan du kan undgå at det sker.


8: Dårlige lysforhold

Ligesom vand og næringsstoffer er lys afgørende for planternes sundhed. Utilstrækkeligt lys kan få planter til at blive lange og tynde, miste farve eller endda stoppe helt med at vokse. Omvendt kan for meget direkte sollys svide bladene eller få dem til at visne. Se på lysforholdene i dit hjem og overvej om du kan flytte planterne til områder, hvor de får en mængde lys, der passer til deres art.


9: Jordens kvalitet og sammensætning

Jorden giver planten essentielle næringsstoffer og skaber samtidig stabilitet til plantens rødder. Dårlig kvalitet jord eller jord, der er for kompakt, kan kvæle rødderne og hindre optagelse af vand.

Overvej i dette tilfælde at omplante dine planter med pottemuld af høj kvalitet og som er tilpasset den specifikke plante. Derudover kan brug af organisk materiale som f.eks. kompost forbedre jordens struktur og frugtbarhed.


10: Sygdomme og patogener

Planter kan blive ofre for en række forskellige sygdomme forårsaget af svampe, bakterier eller vira. Symptomer kan være gule eller visne blade eller unormal vækst.

For at forhindre at sygdomme spreder sig, kan du sikre god hygiejne ved at sterilisere dine redskaber. Hvis du har mistanke om en sygdom, skal du hurtigt fjerne de berørte blade og behandle planten.


11: Stres fra omgivelserne

Omgivende faktorer som luftforurening, træk eller elektroniske enheder i nærheden kan faktisk stresse planterne og gøre dem svagere.

Sørg for at eksponeringen for forurenende stoffer og oprethold ensartede miljøforhold i dit hjem. Overvej at bruge luftfugtere eller placere planter væk fra luftkanaler for at mindske stress.


12: Mangel på luftfugtighed

Der kan ofte være lav luftfugtighed indenfor og det kan påvirke nogle planter, særligt de tropiske.

Du kan øge luftfugtigheden omkring planterne ved at sprøjte dem regelmæssigt med en forstøver eller sæt bakker med vand i nærheden af plantern. Du kan også placere planterne tæt ved hinanden, så du får skabt et mikroklima med højere luftfugtighed.



Når den danske sommers varme begynder at nærme sig, bliver man uundgåeligt i lidt bedre...

Selv sunde planter kan pludselig visne og dø. Nogen gange kan man tænke, om planterne...

Sådan sikrer du, at dine planter og plantekasser overlever og trives hele vinteren - både...

TILBAGE TIL TOPPEN