Ingen produkter i indkøbskurven
Trifork er et næste generations IT- og softwarefirma med selvstyrede teams og et fladt hierarki. For Trifork spiller vores fremtid og bæredygtighed en væsentlig rolle i skabelsen af et ideelt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Med kontorer i 15 lande rundt omkring i verden, bestående af 72 forretningsenheder og 21 start-ups, sikrer man virksomhedens agilitet gennem selvstyrede teams.
For Trifork er det afgørende at kunne skabe et miljø, der fremmer vidensdeling og networking på tværs af alle forretningsenheder.
Det nye kontor i Københavns Nordhavn afspejler Triforks vilje til at bidrage til at arbejde for mere bæredygtige løsninger. Bygningen er opført af bæredygtige materialer, og den minimalistiske bygning afspejler ikke kun bæredygtig byggepraksis, men integrerer også ny teknologi for et langsigtet perspektiv.
Både Trifork og SQUARELY COPENHAGEN er virksomheder med en vision om at skabe løsninger, der vil være med til at ændre verden til det bedre. Plantekasserne fra SQUARELY understøtter Triforks vision om at skabe kontorlokaler med udgangspunkt i bæredygtige materialer.
Ved at integrere naturens planter i kontorlokalerne med smarte, selvvandende løsninger, bringer SQUARELY naturen tættere på medarbejderne. Samtidig er plantekasserne i sig selv organiske, produceret fra overskydende træ fra andre virksomheder. De modulære produkter har givet Trifork en fleksibel løsning, der fremmer netværk og kreativitet. Plantekaserne er strategisk placeret i bl.a. fællesområder og hjælper med til at dele de forskellige kontorområder op.
Kontorbeplantningens modularitet er et af SQUARELYs grundelementer, der skaber fleksible og dynamiske muligheder. Tilbehør og produkter i forskellige størrelser er valgt og tilpasset de enkelte kontorlokaler. På nogle kontorer valgte man at placere dem i vindueskarme, på andre at hænge dem ned fra loftet eller montere dem på væggen.
Selvvandingssystemet, der fungerer helt uden elektricitet, muliggør nem installation og om nødvendigt flytning, så man nemt kan tilpasse sig skiftende facilitetsbehov.
En væsentlig del af SQUARELY er virksomhedens engagement i bæredygtighed. Plantekasserne er produceret i Europa af upcyclet træ. Når Trifork har valgt kontorbeplantning fra SQUARELY, bidrager de ikke kun til en bæredygtig praksis, men kommunikerer også en forpligtelse til ansvarlighed. Anvendelsen af genanvendt træ giver hver eneste plantekasse en unik karakter og bidrager til kontorbeplantningens samlede charme.
Dansk design vægter ofte en forbindelse til naturen, og SQUARELY er med til at facilitere integrationen af planter i det daglige rum. Planter, der samtidig fremmer en følelse af velvære og skaber en indbydende og afslappende atmosfære for både medarbejdere og besøgende.
Når den danske sommers varme begynder at nærme sig, bliver man uundgåeligt i lidt bedre...
Selv sunde planter kan pludselig visne og dø. Nogen gange kan man tænke, om planterne...
Sådan sikrer du, at dine planter og plantekasser overlever og trives hele vinteren - både...